Samarbejde med SG Flensburg/Handewitt

30. august 2013 17:28 , af Ulrik Franke Andersen

Referat af mødet den 26. august 2013, Ulkebølhallen

Kort indledning om "Oplæg til et uformelt samarbejde" og intentionerne bag initiativet. Kort præsentation af deltagere.

Mødet var præget af stort engagement og interesse for ideen J , hvilket afspejlede sig i en aktiv og livlig debat. Vi fik forfattet et "katalog" om muligheder, som på ingen måde er endeligt, så håber flere ideer og muligheder "popper" op hen ad vejen…: 

  • Fælles træning med hinanden i holdform, altså eksempelvis et U14 hold træner sammen med et lignende hold fra SG Flensburg, hvor trænerne skiftevis tager ansvaret for "hele" træningen, så både spillere og trænere oplever forskelligheder fra klub til klub, og kulturer mm.
  • Træningskampe, evt. flere hold
  • Weekend ophold, altså ikke luksuriøse ophold med wellness osv., men simple overnatninger i et klasseværelse, hal eller rum i f.m. hallen. Der vil så være egne-, og/eller fælles træning, evt. en mini turnering mellem deltagerne…
  • Samarbejdet kan være en løbende kontakt om træningskampe, nogle klubber har måske kun et hold, og via træningskampe kan spillere og ledere måske få større afveksling og mere variation, bedre udnyttelse af ressourcer mm.

 Og!!! Vi er allerede i gang J U14 (BUI) mangler hal på tirsdag! Det gør de ikke mere, de træner med Flensburg J

Michael (SG) vil formidle kontakterne til klubber/trænere syd for grænsen. For "pige"-delen kontakter til TSV Harrislee. Se holdoversigten på hjemmesiden:

http://tsv-nord-harrislee.de/unsere-sparten/handball/jugend/

Der er info at hente omkring ungdom i SG på siden:

http://www.get-in-touch.org/mannschaften

Mange muligheder er åbne for de trænere som vil tage initiativet op, der er åbnet for kommunikationen klubberne imellem…